Kroniske smerter adskiller sig fra akutte smerter ved, at de ikke længere har en direkte funktion. Hvor akutte smerter er kroppens alarm, fx når man brænder sig, fortsætter kroniske smerter ofte, selvom en skade eller sygdom er behandlet.  Smerter betegnes som kroniske, når de varer mere end 3-6 måneder. Mange kan finde lindring, men smerterne bliver ofte en fast del af hverdagen.

Omkring hver femte dansker lever med kroniske smerter, og cirka hver fjerde har daglige smerter. Kvinder rammes oftere end mænd. Hos de fleste - omkring 60 % - skyldes smerterne muskler, skelet eller led, mens hovedpine og migræne udgør ca. 10 %.

De tre hovedtyper af kroniske smerter

Nociceptive smerter opstår i muskler, led eller organer, fx ved slidgigt, fibromyalgi eller skader.  Årsagen kan være tydelig, som ved diskusprolaps eller skæv ryg, men ofte er der ingen klar forklaring - især ved smerter i nakke, skuldre eller balder.

Neuropatiske smerter stammer fra skader på nervesystemet, fx efter operation, diabetes, helvedesild eller sklerose. De kan opstå straks eller måneder senere, og årsagen kan være svær at finde.

Sensibilisering (nociplastiske smerter) skyldes øget følsomhed i nervesystemet uden aktuel skade. Vedvarende smertesignaler kan ændre hjernens opfattelse, så man bliver mere følsom, og smerten kan brede sig. Fibromyalgi og piskesmæld forbindes ofte med sensibilisering.

Kroniske smerter påvirker hverdagen markant. Mange oplever hukommelses- og koncentrationsbesvær, dårlig søvn, træthed samt øget risiko for depression eller angst. Langvarige smerter kan være svære at forstå, fordi de ikke altid betyder, at der er noget galt - de kan skyldes et overfølsomt nervesystem. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ændringer i smerternes placering og karakter.