Spinalstenose er en forsnævring af rygmarvskanalen, som giver mindre plads til rygmarven og de nerver, der udspringer fra den. Forsnævringen opstår oftest nederst i nakken eller lænden som led i aldersbetingede forandringer i rygsøjlen, også kaldet slidgigt. Årsagen kan være fortykkelse af knogler, ledbånd, ledkapsler eller små udposninger på diskus (båndskiven mellem hvirvlerne). Skyldes trykket en udposning af diskus, kaldes det en diskusprolaps.

Rygmarven ligger beskyttet i spinalkanalen, hvorfra nerver forgrener sig ud til kroppen. Bliver kanalen for snæver, kan der opstå tryk på rygmarven eller nerverødderne.

Symptomerne afhænger af, hvor forsnævringen sidder. I lænden er det typisk smerter, føleforstyrrelser eller tunghed i benene, som forværres, når man går eller står, og lindres ved at bøje sig forover eller sidde ned. Smerterne kan stråle ud i benene, og nogle oplever ledsagende rygsmerter eller svækket muskelkraft. I svære tilfælde kan vandladning, afføring eller følelsen i skridtet påvirkes.

Sidder forsnævringen i nakken, kan der opstå nedsat kraft og føleforstyrrelser i arme og i værre tilfælde også i benene, hvilket kan give gangbesvær. I sjældne tilfælde påvirkes blære og tarm. Tilstanden udvikler sig som regel langsomt, men symptomerne bliver ikke altid værre. Hos nogle forsvinder de helt eller aftager i løbet af et par år, mens andre har uændrede gener i længere tid.

Spinalstenose ses hos både mænd og kvinder, oftest efter 50-60 års alderen. De fleste er over 70 år, når de får tilstanden. Arvelige faktorer kan spille en rolle, mens fysisk belastning kun har begrænset betydning.