Klyngehovedpine, også kaldet Hortons hovedpine eller cluster-hovedpine, er en sjælden, men ekstremt smertefuld hovedpine. Den viser sig som stærke, borende eller brændende smerter bag eller omkring det ene øje, ofte beskrevet som en kniv eller syl, der borer indefra. Anfaldene optræder i klynger, der varer uger til måneder, med 1-8 anfald dagligt, ofte om natten, cirka 1-2 timer efter søvnstart. Hvert anfald varer typisk 15-180 minutter, men kan vare længere uden behandling. Mellem klynger er de fleste symptomfrie, men nogle få har en kronisk form med daglige anfald året rundt.

Ud over smerterne ses ofte tåreflåd eller rødt øje, løbende eller tilstoppet næse, hængende øjenlåg, hævelse, lille pupil samt sved og rødme på den ramte side. Modsat migræne bliver personer med klyngehovedpine typisk rastløse og urolige under anfald og kan gå rundt eller trykke på det smertefulde område.

Klyngehovedpine rammer typisk personer mellem 20-40 år og er 3-7 gange hyppigere hos mænd. Cirka 1 ud af 1000 personer får sygdommen, og der er en vis arvelig tendens. Den præcise årsag til klyngehovedpine er endnu ukendt, men man ved, at hypothalamus - den del af hjernen, der blandt andet styrer vores døgnrytme - er aktiv under anfald. Det kan forklare, hvorfor smerterne ofte opstår på faste tidspunkter af døgnet. Kraniets følenerve (n. trigeminus) samt det autonome nervesystem i ansigtet er også involveret i udviklingen af symptomerne. Desuden kan visse triggere som alkohol og hjertemedicinen nitroglycerin udløse anfald i klyngeperioderne.

Klyngehovedpine er en af de mest invaliderende hovedpinelidelser, og smerterne kan være uudholdelige. Derfor er det vigtigt, at pårørende forstår sygdommen og udviser hensyn, især fordi den syge ofte bliver urolig og irritabel. Heldigvis kan anfaldene ofte behandles effektivt, og sygdommen aftager ofte med alderen, hvor pauserne mellem klyngeperioderne typisk bliver længere.