Lændesmerter er ubehag eller smerter i den nedre del af ryggen, mellem de nederste ribben og balderne. Mange kender det som ondt i ryggen, hold i ryggen eller hekseskud. Det er en meget almindelig tilstand, som størstedelen af voksne oplever mindst én gang i livet - ofte flere gange.

Smerterne kan komme pludseligt, for eksempel ved tunge løft eller vrid, eller udvikle sig gradvist over tid. De kan være milde eller meget kraftige og nogle gange stråle ned i balder eller ben.

Man skelner mellem akutte lændesmerter, der varer under tre måneder, og kroniske, som varer længere. I langt de fleste tilfælde kan man ikke pege på én klar årsag - disse kaldes uspecifikke lændesmerter og skyldes ofte irritation i muskler, led, bruskskiver eller ledbånd. For en mindre gruppe kan en nerve blive påvirket, eksempelvis ved en diskusprolaps eller slidgigt, hvilket kan give smerter, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i benene. Meget sjældent skyldes lændesmerter alvorlige sygdomme som kræft eller infektion.

Typiske symptomer er ømhed, stivhed eller jag i lænden, som ofte forværres ved bevægelse. Hvis smerterne ledsages af markante føleforstyrrelser, problemer med benene eller inkontinens, bør man søge læge straks.

Lændesmerter kan ramme alle, men er mest almindelige hos personer i 30-50-årsalderen. Mænd og kvinder rammes omtrent lige hyppigt, og en del gravide oplever også gener i lænden. Tilstanden er en af de hyppigste årsager til lægebesøg og sygemeldinger, og arvelige faktorer kan øge risikoen.

Årsagerne er ofte sammensatte. Dårlige arbejdsstillinger, tunge løft og gentagne vrid belaster ryggen, og aldersrelaterede ændringer som slidgigt kan spille ind. Mange har dog slidforandringer uden smerter, så slid alene forklarer ikke altid problemet. Psykiske faktorer som stress og lav trivsel kan også gøre smerterne værre eller forlænge helingsprocessen.