Angst er meget almindelig hos mennesker med kroniske smerter. Sammenhængen mellem smerte og angst er kompleks: Smerten kan udløse angst og bekymringer, mens angsten kan forværre smerteoplevelsen og gøre det sværere at håndtere smerten. Denne gensidige påvirkning kan skabe en ond cirkel, der er svær at bryde.

Angst ved kroniske smerter kan tage flere former. Mange bekymrer sig om smerternes årsag, om de bliver værre, eller om de er tegn på noget alvorligt. Frygten for smerten kan føre til undgåelsesadfærd, hvor man holder op med aktiviteter af frygt for at udløse eller forværre smerterne. Denne undgåelse kan på sigt føre til nedsat fysisk funktion, muskelsvaghed og øget isolation, hvilket paradoksalt nok kan gøre smerten værre. Nogle udvikler sundhedsangst eller katastrofetanker, hvor selv små ændringer i smerten opfattes som tegn på alvorlig forværring.

Når man lever med kroniske smerter, kan usikkerheden om fremtiden skabe bekymringer. Mange er nervøse for, hvordan smerten vil påvirke deres arbejde, økonomi, relationer og mulighed for at klare sig selv. Frygten for at miste kontrol eller blive afhængig af andre er også almindelig. Nogle oplever deciderede angstanfald eller panikanfald, særligt når smerten pludseligt forværres.

Angst påvirker kroppen fysisk og kan forværre smerteoplevelsen. Angst medfører muskelspændinger, hurtigere vejrtrækning og øget aktivitet i nervesystemet, hvilket kan intensivere smertesignalerne. Bekymringer og grublerier fastholder fokus på smerten og kan gøre den mere dominerende i bevidstheden.