Vi kombinerer vores lægevidenskabelige ekspertise med en individuel tilgang til hver patient. Vores tværfaglige team vurderer omhyggeligt, om medicinsk cannabis kan være en relevant del af din behandlingsplan, altid i kombination med andre evidensbaserede behandlingsformer.
Vi tilbyder skræddersyede behandlingsplaner, der integrerer medicinske, fysiske og psykologiske tilgange - og for de visse patienter kan medicinsk cannabis være en værdifuld komponent i denne helhedsorienterede strategi.
I hvilke tilfælde kan medicinsk cannabis være relevant?
Medicinsk cannabis mod smerter
Hos Anodyne Care tilbyder vi receptpligtig medicinsk cannabis mod smerter som supplement til vores holistiske behandlingsplaner for udvalgte patienter med specifikke smertetilstande.
Vi baserer vores tilgang på den tilgængelige viden, som peger på, at medicinsk cannabis kan have en gavnlig effekt ved visse former for kroniske smerter, herunder neuropatiske smerter.
Patienter rapporterer ofte om smertelindring, mindre kvalme og forbedret livskvalitet. Den generelle forskning i cannabis og dets virkning er dog stadig begrænset, hvilket gør os særligt selektive i udvælgelsen af patienter til denne behandling.
Vores specialister foretager altid en grundig vurdering, før medicinsk cannabis overvejes som behandlingsmulighed. Vi anerkender, at behandlingen kan medføre bivirkninger som svimmelhed, træthed og mundtørhed, og vi sikrer derfor tæt monitorering gennem hele forløbet.
Medicinsk cannabis kan anvendes som supplement til behandling af kroniske smerter. Både olie og tørrede blomster indgår i behandlingsmulighederne, altid som del af en holistisk og tværfaglig tilgang.
Medicinsk cannabis olie mod smerter
Cannabisolie kan bestå af THC, CBD eller en kombination af de to. Olien anvendes af nogle patienter som supplement til behandling af kroniske smerter.
THC forbindes især med smertelindring og muskelafslapning og kan have en positiv virkning på appetit, kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi. CBD er, modsat THC, ikke et euforiserende stof, men i nogle tilfælde kan have en beroligende, angstdæmpende eller antiinflammatorisk effekt. Når de to stoffer kombineres, kan de understøtte hinandens virkning og samtidig reducere risikoen for uønskede effekter.
Evidensen viser, at cannabisolie kan give en vis smertelindring ved kroniske smerter, men resultaterne varierer. Som ved al medicinsk behandling kan der forekomme bivirkninger, som derfor vurderes og monitoreres nøje gennem hele forløbet.
Medicinsk cannabis blomst mod smerter
Tørrede cannabisblomster anvendes primært ved inhalation gennem vaporisering for at opnå en hurtig effekt. Rygning frarådes på grund af sundhedsrisici, herunder potentielle neuropsykologiske virkninger. Indtagelse som te anbefales heller ikke længere, da effekten indtræder langsommere og kan resultere i uforudsigeligt høje doser.
Blomsterne fungerer som supplement til en tværfaglig behandlingsplan og kan indgå i strategien for patienter med kroniske smerter, altid under faglig vejledning og tæt opfølgning.
Medicinsk cannabis indeholder mange forskellige cannabinoider, men især CBD og THC har vist potentiale i smertebehandling. Hvert stof har forskellige virkninger, og hvordan de anvendes, afhænger af patientens symptomer og individuelle behov.
CBD mod smerter og relaterede symptomer
CBD (cannabidiol) er blevet populært som en naturlig tilgang til smertehåndtering, primært på grund af sine antiinflammatoriske egenskaber og evne til at forbedre søvnkvaliteten.
Effekten sker via det endocannabinoide system (ECS), kroppens interne reguleringssystem, som har de primære receptorer CB1 (hjernen/det centrale nervesystem) og CB2 (immunsystem/perifere organer). CBD binder ikke direkte til disse receptorer, men hæmmer fx enzymet FAAH, hvilket øger kroppens egne endocannabinoider og modulerer andre receptorer, uden at give psykoaktive effekter som THC.
CBD kan derfor være relevant ved smerte, angst, søvnproblemer, inflammation og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Den mest almindelige form er CBD-olie mod smerter, hvor doseringen tilpasses individuelt, typisk med en gradvis optrapning. Hos Anodyne Care vejleder vi om korrekt brug, kvalitet og dosering for at optimere behandlingen.
THC mod smerter og inflammation
THC (tetrahydrocannabinol) er det psykoaktive stof i cannabis. Studier viser, at THC kan bidrage til lindring af smerter og kroniske inflammatoriske tilstande ved at påvirke både smerteoplevelse og inflammatoriske processer.
THC binder sig til receptorer i det endocannabinoide system: CB1-receptorer påvirker det centrale nervesystem, mens CB2-receptorer i immunsystemet regulerer inflammation.
Forskning viser, at cannabis medicin, herunder THC, giver smertestillende effekter til en vis grad samt lindring af psykisk belastning og søvnproblemer, især ved THC mod kroniske smerter og THC mod neuropatiske smerter.
Bivirkningerne ved THC inkluderer svimmelhed, træthed, eufori og potentielle kognitive påvirkninger. Hos Anodyne Care udvælger vi derfor patienter omhyggeligt og følger behandlingen tæt med regelmæssige konsultationer.
THC er særligt relevant for patienter med neuropatiske smerter og muskelinflammation, hvor konventionelle behandlinger ikke har været tilstrækkelige.
Medicinsk cannabis og THC mod kræftsymptomer
For kræftpatienter repræsenterer medicinsk cannabis en særligt værdifuld behandlingsmulighed, især når det gælder THC til symptomlindring ved kræft. Mange oplever nemlig en positiv virkning af THC - både i forhold til smertelindring, kvalme under kemoterapi og appetitstimulation, som kan modvirke den manglende madlyst, mange kræftpatienter døjer med.
Derudover kan cannabis hos kræftpatienter modvirke søvnforstyrrelser ved at virke beroligende og angstdæmpende, og det kan også fungere som appetitstimulerende. Mange patienter oplever derfor en betydelig forbedring af livskvaliteten gennem systematisk brug af medicinsk cannabis.
Hos Anodyne Care integrerer vi vores kræftspecialisering med ekspertise i medicinsk cannabis og arbejder tæt sammen med onkologer og andre specialister for at sikre optimal symptomlindring og tilbyde medicinsk cannabis som supplement til behandling af smerter hos kræftpatienter.
Medicinsk cannabis indgår hos os aldrig som en løsning i sig selv, men som en vigtig del af et større, helhedsorienteret behandlingsforløb, skræddersyet til den enkelte patient.

