Nakkesmerter er meget almindelige og rammer de fleste på et tidspunkt i livet. Smerten sidder typisk i nakken, øverst i ryggen, baghovedet eller ud mod skuldrene. Ofte er der også stivhed og muskelspændinger som myoser eller nakkehold. De fleste smerter forsvinder af sig selv uden varige mén.

Symptomerne spænder fra smerte og stivhed til stråling op i hovedet, ud i skuldre eller arme. Smerten forværres ofte ved bevægelse, men lindres i hvile. Mange har ømme nakkemuskler, og ved akutte tilfælde kan hovedet være tvunget til en side. Hvis nerverne påvirkes, kan man opleve snurren, prikken eller følelsesløshed i arme og hænder.

Man skelner mellem ukomplicerede nakkesmerter, whiplash og smerter med udstråling. Tilstanden er hyppigst hos kvinder og bliver mere almindelig med alderen, især ved kroniske smerter. Akutte nakkesmerter ses oftest hos yngre voksne, men tilbagevendende episoder kan begynde allerede i 20-årsalderen.

De hyppigste årsager til nakkesmerter er muskelspændinger som følge af stress, arbejdsstillinger eller synsproblemer. Slid og nedsat bevægelighed i nakkens led kan også forårsage smerter. En diskusprolaps kan trykke på nerver og forårsage smerte, følelsesforstyrrelser eller svaghed, især hos 40-60-årige.

Slidgigt i nakkehvirvler ses ofte hos ældre og kan give stivhed og diffuse smerter. Whiplash efter ulykker kan give længerevarende gener hos nogle. Sjældnere årsager er fx leddegigt, Bechterews sygdom, fibromyalgi eller andre reumatiske lidelser.

Det er vigtigt at søge læge, hvis nakkesmerterne ledsages af feber, utilpashed, synkebesvær eller nedsat kraft i arme eller ben. Man bør også kontakte lægen, hvis smerterne er meget stærke, varer flere dage, eller forhindrer daglige aktiviteter, og hvis smerterne ikke bliver bedre.