Multipel sklerose, ofte bare kaldet sklerose eller forkortet MS, er en sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber myelin - det isolerende lag, der ligger rundt om nervefibrene i hjernen og rygmarven. Normalt beskytter immunforsvaret kroppen mod virus og bakterier, men ved sklerose bliver det overaktivt og angriber raske celler i centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen, rygmarven og synsnerverne, som tilsammen sender information til og fra alle dele af kroppen.

Når myelinen bliver beskadiget, opstår der betændelseslignende forandringer, som kaldes læsioner eller plak. Dette kan give symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, lammelser i en kropsdel eller problemer med balancen.

Hver gang nye plak opstår, kan tidligere symptomer blusse op igen. Sygdomsforløbet varierer dog meget fra person til person, og derfor er der stor forskel på, hvor meget sygdommen påvirker den enkeltes hverdag og funktionsniveau.

Der findes tre hovedtyper af sklerose:

Attakvis sklerose er den mest almindelige form. Her optræder sygdommen i anfald - kaldet attakker - hvor symptomerne blusser op i en periode og derefter forsvinder helt eller delvist igen. Omkring 70 % af dem med attakvis sklerose i Danmark er kvinder. Sygdommen viser sig oftest i 20’erne, 30’erne og 40’erne og gennemsnitsalderen for diagnosen er 37 år.

Sekundær progressiv sklerose udvikler sig som regel efter flere år med attakvis sklerose. Med tiden holder attakkerne op, og sygdommen udvikler sig i stedet gradvist med en langsom, vedvarende forværring af symptomerne.

Primær progressiv sklerose rammer omkring 10–15 % af personer med sklerose. Denne type udvikler sig langsomt og jævnt fra starten, uden tydelige attakker. Mange med denne form oplever et stigende tab af funktionsniveau - både fysisk, kognitivt eller en kombination af begge dele. Primær progressiv sklerose begynder som regel senere i livet end de andre former.