Perifer neuropati, også kaldet polyneuropati, er en fælles betegnelse for sygdomme i en eller flere nerver uden for centralnervesystemet – altså nerver uden for hjernen og rygmarven, typisk i hænder, fødder, ben og tæer. Tilstanden kan ramme både de nerver, der styrer følesansen (sensoriske), og dem, der styrer musklernes bevægelse (motoriske).

Perifer neuropati kan have mange årsager. En af de hyppigste er som bivirkning til visse kemoterapier, hvor tilstanden kan begrænse behandlingen, fordi langvarig neuropati kan nedsætte livskvaliteten markant. 

Andre årsager kan være arvelige sygdomme som Charcot-Marie-Tooth, infektioner, diabetes type 1 og 2, højt alkoholforbrug eller metaboliske sygdomme. Spedalskhed er også en årsag globalt.

Symptomerne ved kronisk perifer neuropati kommer ofte snigende og begynder yderst i kroppen, fx i tæer, fødder, ben og hænder. Tilstanden er typisk symmetrisk og rammer begge sider. Almindelige symptomer er smerter, nedsat kraft og nedsat eller manglende følesans - ofte beskrevet som at have en usynlig sok eller handske på. Akut neuropati kan opstå pludseligt og i nogle tilfælde forsvinde af sig selv, men kronisk neuropati forsvinder som regel ikke og kræver ofte langvarig behandling..

Perifer neuropati kan ramme alle aldersgrupper. Patienter i kræftbehandling er særligt udsatte, men også personer med diabetes, arvelige sygdomme eller højt alkoholindtag kan udvikle tilstanden. Udsigterne afhænger af årsagen - tab af følesans i tæer eller fødder kommer sjældent tilbage. Selve årsagen kan ofte ikke fjernes, men smerterne kan lindres medicinsk.