En diskusprolaps opstår, når den bløde, geleagtige kerne i en bruskskive (diskus) mellem ryghvirvlerne bryder igennem den omgivende bindevævsring og danner en udposning mod rygmarvskanalen. Denne udposning kan trykke på nerverødder eller rygmarven, hvilket kan forårsage smerter og andre symptomer.

Rygsøjlen er opbygget af ryghvirvler, ledbånd og disci, som fungerer som stødpuder og muliggør bevægelse. Diskusskiverne består af en ydre bindevævsring og en indre blød kerne. Når bindevævsringen svækkes - ofte som følge af aldring eller skader - kan den bløde kerne presses ud, hvilket fører til en diskusprolaps.

Diskusprolaps forekommer hyppigst i lænderyggen og i mindre grad i nakken. I sjældnere tilfælde kan den også ramme brystryggen. Når en diskusprolaps trykker på en nerve, oplever man typisk smerter, som kan stråle ud i ben, baller eller fødder ved lændeprolaps og ud i arme eller hænder ved nakkeprolaps. Smerten kan forværres ved hoste, løft eller bevægelse af ryggen. Nogle oplever også føleforstyrrelser eller nedsat muskelkraft, og i sjældne tilfælde kan tryk på rygmarven føre til gangbesvær og problemer med vandladning eller seksuel funktion.

Symptomerne ved diskusprolaps varierer. For nogle kan tilstanden være meget smertefuld og begrænsende, mens andre kan have en diskusprolaps uden mærkbare symptomer. I mange tilfælde forsvinder symptomerne af sig selv inden for 3-6 måneder ved aflastning af ryggen og målrettet træning

Diskusprolaps kan ramme alle aldersgrupper og opstår primært på grund af degenerative forandringer i rygsøjlen, som følge af aldring eller skader.